Forplejning

Fjordglimt har et velfungerende køkken, der hver dag tilbereder sund og nærende kost. Menuen er sammensat ud fra blandt andet beboerønsker, men der tages også individuelle hensyn. Pensionister som ikke bor på Fjordglimt, er velkommen til, mod betaling, at komme og spise på Fjordglimt eller alternativt tage maden med hjem.

Måltiderne indtages i Messen, som er vores spisestue.

Morgenmad: Kl. 08.00-10.00
Middagsmad: Kl. 11.30
Aftensmad: Kl. 17.30

Derudover er der formiddags-, eftermiddags- og aftenskaffe. Spiser man uden for Fjordlgimt en dag afbestilles maden dagen før. Kun hele kostdage kan refunderes.

Gæster 

Gæster er altid velkommen, også til at spise med ved måltiderne eller til kaffe. Betaling sker efter gældende cafepriser til køkkenet. Cafepriserne findes på bordskiltene i dagligstuen ved køkkenet.

Kommer der mere end 2 gæster til hovedmåltiderne, bestilles der på forhånd til køkkenet på tl. 99 74 24 10 eller kontakt personalet.

Fødselsdage

Til fødselsdage kan der købes mad og kaffe til 15-20 personer. Fødselaren har mulighed for at vælge middagsmenu og brød til eftermiddagskaffen.

Fødselsdagen holdes i egen bolig eller man kan låne lokaler, service m.m. på Fjordglimt. Man sørger selv for borddækning, pynt, lys, servietter, opvask og oprydning. Ved lån af lokaler udfyldes et skema som fås ved personalet.